Wallmakers & DEKO på Building Green 2021: kreativt genbrug af byggematerialer
Vi udstiller vores innovative glasvægge og døre i træ – heriblandt de upcyclede løsninger til KAB-Huset.
:quality(90))
Både Wallmakers og DEKO deltager til årets Building Green messe, hvor vi udstiller vores innovative glasvægge og døre i træ, heriblandt løsningerne til KAB-huset.
Den grønne omstilling har vundet indpas i byggebranchen, og den er kommet for at blive. Som leverandører af væg- og dørsystemer arbejder DEKO og Wallmakers hele tiden på at tænke den ind i udviklingen af vores produkter. Hvordan vi gør det, vil vi fortælle dig på dagene den 3. og 4. november, hvor vi deltager på Building Green messen i Forum i København.
Her udstiller vi blandt andet de kreative og opfindsomme træløsninger, der er leveret til KAB-huset i København. KAB-Huset på Enghavevej 81 er indrettet med træ som bærende element. For at matche indretningen og bygherrens høje krav har vi genanvendt og forvandlet overskydende fyrretræ fra møbelindustrien til unikke dør- og vægløsninger med et autentisk og nordisk udtryk.
Idéen bag de kreative døre og glasvægsløsninger, der er leveret til KAB-Huset, stammer faktisk fra Building Green messen, hvor Wallmakers deltog i 2018. Her kom visionære arkitekter fra Henning Larsen Architects forbi standen og drøftede det på daværende tidspunkt kommende byggeprojekt i København. Udgangspunktet lød, at der skulle anvendes materialer med lang holdbarhed og lave vedligeholdelsesudgifter. Det centrale nøgleord for byggeriet var 'træ'.
Træ kan genanvendes igen og igen – og på den måde blev dialogen med arkitekterne afsættet til en spirende idé om at genanvende fyrretræ fra møbelindustrien og forvandle det til unikke væg- og dørløsninger. Efter at have drøftet idéen indgik Wallmakers og HLA et tæt samarbejde om detailprojekteringen til KAB-Huset.
Teamet bag DEKO og Wallmakers står klar til at byde alle varmt velkommen på årets Building Green messe, hvor vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi bruger materialer mere fornuftigt. Vi ser frem til en inspirerende dialog om innovative indretningsløsninger til fremtidens byggeri. Så kig forbi og lad os drøfte dit næste byggeprojekt – måske vores dialog bliver afsættet til en spirende idé, der bringer dig et skridt tættere på at gøre dine visioner til virkelighed.
Fra standen
:quality(82))
:quality(82))
:quality(82))
:quality(82))
:quality(82))
:quality(82))
Se KAB-Huset
Læs mere om de upcyclede træløsninger til KAB-Huset.